VIDEN OM KULTUR / MUSEER
MUSEER I DANMARK · ANALYSE AF BESØG OG DELTAGELSE

Museerne i Danmark

Hvor mange museumsbesøg registreres der, hvor finder de sted, og hvem får del i oplevelserne? En samlet fortælling om aktivitet, børn, undervisning og deltagelse.

Originale statistikmyndigheder · egne beregninger · metode- og kildeoplysninger

Læs fortællingen ↓
Hovedfortælling

Museernes besøgsaktivitet vokser, men det er ikke alene udstillingerne, der trækker fremgangen.

Besøgstal kan fortælle, hvor meget museumstilbuddene bliver brugt. De fortæller ikke, hvor mange forskellige mennesker der kommer, eller hvad de får ud af besøget. I Danmark er denne forskel blevet tydelig: Museernes samlede stedbesøg steg mere end udstillingsbesøgene i 2025.

21,22 mio.Alle besøg på museumssteder · 2025
17,58 mio.Besøg i udstillinger · 2025
398Registrerede besøgssteder · 2025
Kilde: Danmarks Statistik · MUS1 · DST · Museer 2025 (1.6.2026).

Tre indgange til museumsområdet

01 / Besøg over tid

To måder at tælle museumsbesøg giver to forskellige udviklingsbilleder.

MUS1 opgør både besøg i museernes udstillinger og alle besøg på museumsstederne, herunder aktiviteter uden for selve udstillingen. Vælg besøgsbegreb og se forskellen 2019–2025.

Udstillingsbesøgene er omtrent stabile fra 2024 til 2025, mens alle stedbesøg fortsætter opad.

2024–2025: +0,54 % i udstillingsbesøg mod +3,55 % i alle stedbesøg. Omkring 87 % af tilvæksten i stedbesøg ligger uden for udstillingerne (aritmetisk dekomponering).

De brede stedbesøg og udstillingsbesøg er alternative målinger af samme museumsmiljø – ikke to tal, der kan lægges sammen.

Kilde: Danmarks Statistik · MUS1 · DST · Museer 2025 (1.6.2026).

Hvordan har museernes besøg udviklet sig?

Millioner registrerede besøg efter år. Vælg indikator.

Populationen inkluderer både statsstøttede og ikke-statsstøttede museer i MUS1. Ændringer i populationen kan påvirke længere sammenligninger.

02 / Den historiske rytme

Den længere udvikling viser, hvor voldsomt pandemien brød museumsbesøgene – og hvordan de siden vendte tilbage.

Statslige og statsanerkendte museer havde omkring 10,8 mio. udstillingsbesøg i 2015 og 12,7 mio. i 2025.

Det er en særskilt, snævrere museumspopulation end de 17,58 mio. udstillingsbesøg i hele MUS1-populationen. Derfor vises serierne adskilt, ikke som én sammenhængende national kurve.

Historikken viser både stigning, pandemifald og senere genopretning. Den dokumenterer ikke i sig selv, om nye besøgende er kommet til.

Kilde: Danmarks Statistik · MUS1 · DST · Statistikdokumentation Museer.

Udstillingsbesøg · afgrænset museumspopulation

Statslige og statsanerkendte museer · 2015–2025 · mio.

Serien bygger på samme valgte museumspopulation gennem det anvendte udtræk. Kontrol af eventuelle institutionsrevisioner er nødvendig ved årsagsfortolkning.

03 / Børn og unge

Besøg af børn og unge er steget siden 2022 – og undervisningsbesøg fylder mere.

MUS4 gør det muligt at undersøge udstillingsbesøg af personer under 18 år og de besøg, der er registreret med undervisning. Det er besøg, ikke antallet af forskellige børn.

2,62 mio. registrerede udstillingsbesøg af børn og unge i 2025, heraf 773.215 med undervisning.

De registrerede besøg af børn og unge steg fra 2,09 mio. i 2022 til 2,62 mio. i 2025. Undervisningsbesøgene steg samtidig fra 603.554 til 773.215.

I 2025 udgjorde undervisningsbesøg 29,5 % af de registrerede besøg af børn og unge i denne population.

De to besøgsformer giver forskellige indgange til museerne: organiserede undervisningsforløb og øvrige museumsbesøg.

Kilde: Danmarks Statistik · MUS4.

Udvikling i børne- og undervisningsbesøg

Vælg besøgstal eller undervisningens andel.

2022–2025; statslige og statsanerkendte museer. Forskellige undertyper udgør delmængder og må ikke lægges oven på totalen.

04 / Geografi

Museumsstederne er fordelt over hele landet, men besøgene samler sig stærkere i nogle regioner.

Danmarks Statistik registrerede 244 museumsinstitutioner og 398 besøgssteder i 2025. I Region Hovedstaden findes omkring en fjerdedel af besøgsstederne, men omtrent halvdelen af udstillingsbesøgene. Det viser koncentration af besøg – ikke automatisk ulighed i borgernes adgang.

25,1 % af landets besøgssteder og 48,0 % af udstillingsbesøgene ligger i Region Hovedstaden.

Det regionale mønster kan hænge sammen med store nationale museer, turisme, udstillingernes tiltrækningskraft, åbningstider og befolkningens bevægelser. Tallene viser besøgsstedets placering, ikke den besøgendes bopæl.

Vi kan derfor ikke udlede, hvilke kommuners borgere der har længst til et relevant museum, alene ud fra disse tal.

Kilde: Danmarks Statistik · MUS3.

Stedernes andel og besøgene

2025, procent af nationalt total · MUS3.

BesøgsstederUdstillingsbesøg

Regioner er museumssteder; de er ikke urbaniseringsklasser, og de viser ikke gæsternes hjemkommune.

05 / Befolkningens kulturvaner

Besøgsstatistikken kan ikke fortælle, hvem der kommer. Det kan kulturvaneundersøgelsen nærme sig.

65 % af de 16+-årige havde besøgt et museum inden for de seneste 12 måneder i 2025.

Blandt kvinder var andelen 67 %, blandt mænd 62 %. Mønsteret viser en relativt bred museumsdeltagelse, men gør samtidig de ikke-deltagende synlige som selvstændig analytisk gruppe.

Blandt de 35 %, der ikke havde besøgt museum i 2025, var manglende interesse den hyppigst nævnte begrundelse (44 %). Tidsmangel, præference for at være hjemme, pris og transport blev også nævnt. Flere svar var mulige. Det er selvrapporterede begrundelser og ikke målinger af effekten af konkrete indsatser.

Kilde: DST · Kulturvaneundersøgelsen 2025 · DST · Kulturvaner i 60 år.

Museumsdeltagelse i befolkningen

Andel af befolkningen 16+ i 2025, procent.

Surveyprocenter kan ikke udledes af institutionsbesøg; stikprøve og vægtning giver usikkerhed, som ikke fremgår af disse afrundede nøgletal.

06 / Hovedkonklusion

Museerne har både en besøgsopgave og en rækkeviddeopgave – og de skal forstås hver for sig.

Danmarks museumstal viser en omfattende aktivitet, et stort net af besøgssteder og et voksende antal registrerede børne- og undervisningsbesøg. Den øgede aktivitet uden for udstillingerne gør samtidig nødvendigt at skelne mellem museumsstedet og museumsoplevelsen. Det næste spørgsmål er, hvilke mennesker museerne når, og hvilke former for møder de giver mulighed for.

Kilder og metode

Hvert tal har sin egen tæller, population og afgrænsning.

Tre forskellige statistiske perspektiver

Udstillingsbesøg i MUS1 er ikke det samme som alle stedbesøg. MUS4 belyser kun en afgrænset museumspopulation. Kulturvaner måler borgernes selvrapporterede deltagelse – ikke museumsindberettede besøg.

Afgrænsninger

Besøg er ikke unikke gæster. Regionalstatistik er stedets placering, ikke bopæl. Flere besøg dokumenterer ikke læring eller bedre tilgængelighed. Uoplyste værdier må aldrig automatisk erstattes med nul.

Publikationer

Læs den danske museumsrapport

Webfortællingen er en selvstændig, interaktiv formidling. Rapporten uddyber dokumentationen og fortolkningen, herunder udviklingen for børn og unge.

Udforsk museerne i nordisk perspektiv →